NIKE

Nedenstående er udpluk af “Luftværnsgruppens Historie” Del 1 – NIKE (Redigeret af Major Kaj Larsen i 2012)

I det efterfølgende vil udtrykket ”missil” blive anvendt i størst mulig udstrækning, men som enhed vil ”raket” blive brugt, idet det var den anvendte betegnelse i forsvaret. En raket er ustyret og flyver ballistisk, mens et missil er styret efter affyringen.

Umiddelbart efter krigen påbegyndte USA arbejdet med konstruktion af et luftværnsmissil, som skulle afløse det konventionelle luftværnsartilleri. Arbejdet resulterede i 1953 i operativ indsættelse af luftværnsmissiler.
Amerikanerne havde på det tidspunkt en forkærlighed for navne fra den græske mytologi. NIKE er således navnet på den græske sejrsgudinde. AJAX er grækernes modigste helt ved belejringen af Troja og HERCULES (Herakles) den folkekæreste græske helt, der skulle udføre 12 tilsyneladende umulige arbejder.

 AJAX var et to-trins missil, hvor første trin havde fast brændstof (BOOSTER), mens andet trin havde flydende brændstof og anvendte rød, rygende salpetersyre som iltningsmiddel. Dets rækkevidde var ca. 45 km og dets tophastighed var MACH 2,8 (2,8 gange lydens hastighed). Missilet var ca. 10 m langt og vejede ved starten ca. 1100 kg.

Allerede i 1955 blev det i USA klart, at NIKE AJAX systemet ikke var avanceret nok til at løse de opgaver, der ville blive stillet i de næste tiår, hvorfor man fremstillede et forbedret system med navnet NIKE HERCULES. Det nye system fik en forøget (tredoblet) rækkevidde, en større tophøjde, et hurtigere missil, der ville være i stand til at medføre atomladning, og som udover luftforsvarsopgaven også kunne sættes ind mod mål på jorden.

NIKE TIL DANMARK.

Den 2. juni 1958 havde Folketingets Finansudvalg tiltrådt en bevilling på 30 mio. kr. til anlæg af NIKE-batterierne.

Den 15. juni 1959 formeredes den første danske luftværnsraketenhed ved 10 LVA under SLVR med stab, stabsbatteri og 4 raketbatterier, der den 28. juli samme år rykkede ud i de nye stillinger – som allerede var under opførelse I august ankom materiellet fra USA, det blev sejlet til Århus og transporteret til Sjælland med jernbane.

Årsagen, til at materiellet skulle losses i Århus, var, at Forsvarsministeriet havde meddelt, at man ikke ville lade det svære NIKE materiel losse i København, idet man frygtede, at der her skulle finde kommunistisk inspirerede demonstrationer sted. Losningen skulle så foretages en uges tid før den russiske regeringschef Nikita Khrusjtjov skulle besøge landet, og det kunne ventes, at Khrusjtjovs danske sympatisører ville benytte lejligheden til at tilkendegive deres modstand mod den amerikanske rakethjælp.

 Det blev derfor besluttet, at de ca. 12.000 tons materiel efter losningen skulle køres med jernbane via Storebælt. I Århus forstod mange ikke den lange omvej for at undgå demonstrationer. En jernbanevogn kunne tage 12-15 tons, så der skulle anvendes næsten 1000 vogne, det ville tage meget af DSB’s kapacitet både på banerne og ved Storebælt.

Havnearbejderne i Århus var meget imod at losse materiellet, og de udtalte, at de ikke ville have noget med de raketter at gøre. Resultatet blev imidlertid, at fagforeningen sagde god for losningen, og for ikke at få karantæne i 5 uger gik havnearbejderne i gang med losningen.

Der fulgte nu 7 måneders hårdt arbejde med opstilling og udcheckning i stillings-områderne.

Efter at materiellet var tilgået og selve den fysiske opstilling – som var noget af en opgave – var afsluttet, og kabler var udlagt såvel internt i områderne som områderne imellem, kunne man igen få sat strøm til systemerne.

Derefter fulgte den samme gennemgribende check- og justeringsprocedure, som vi også havde været igennem i USA. Der opstod mange og vanskelige fejl, som jo skulle rettes undervejs.

I de første år efter at materiellet var kommet til landet, var der samtidig udstationeret 2 amerikanske ”Technical Representatives” (Tech. Rep.), der skulle træde ind og hjælpe i de situationer, hvor vi selv gik i stå med fejlfindingen, hvis der ikke umiddelbart kunne skaffes reservedele, eller såfremt der var spørgsmål af anden teknisk karakter.
Tech. Rep. i afskydningsområdet hed Bill Booth.

Mange steder var der yderst begrænsede eller slet ingen opholdsfaciliteter, så der blev opstillet en masse telte, og nogle steder byggede man interimistiske træskure af transportkasser fra materiellet, det var kun fantasien, der satte grænser. Kasernebyggerierne i Kongelunden og Sigerslev afsluttedes først i sommeren 1961.

FRA TELTLEJRE TIL KASERNER.

I Avedørelejren, hvor batterierne indledningsvis blev indkvarteret, stødte administrationspersonel og FKF personel (3. ECH) til. Avedørelejren kom til at huse stab og værksteder, indtil det nye byggeri i Skalstrup var færdigt i 1971.

Den oprindelige plan var at lægge hovedkvarteret ved Ejbybro, hvor forsvaret havde områder til rådighed. Men lokale protester, der ”ikke ville have atombombemål i villaområder”, bevirkede, at man i stedet erhvervede landbrugsområder i Skalstrup syd for Roskilde.

GUNDERØD.

Karlebo kommune i Nordsjælland blev hjemsted for 1. batteri.
Radarmateriellet blev opstillet på pkt. 58 Smidsbjerg mellem Karlebo og Gunderød, medens afskydningsområdet kom til at ligge i området mellem Selested Bakke og Avderød.

Personellet blev indkvarteret på Sjælsmark Kaserne som planlagt.
Som det jo så ofte går, var der ikke harmoni imellem det planlagte og det færdige byggeri ude i de operative områder. Det infrastrukturfinansierede byggeri såsom beredskabsbygninger, værksteder m.m. kunne først afleveres og tages i brug i løbet af 1960.

KONGELUNDEN.

2. batteri blev stationeret på Kongelundsfortet, der blev anlagt 1914-16 og havde ført en skiftende tilværelse i både hær og søværn.
Fortet blev ikke besat af tyske styrker i 1940, men værnemagten flyttede 4 kanoner til Sjællands Odde. Efter besættelsen blev fortets armering udskiftet, men fortet strøg allerede kommando den 4. juni 1957. Det blev så genåbnet for raketbatteriet i 1959.

De 2 første somre blev personellet indkvarteret i telte henholdsvis øst for fortet og på Aflandshage skydebane ved Birkelund. I vinterperioderne flyttede man til Dragørfortet.

I sommeren 1961 stod kasernen færdig og klar til indvielse. Denne enhed var den mest heldige, hvad opholdsfaciliteter angår, idet radarområdet blev placeret oven på de allerede eksisterende kasematter.

SIGERSLEV.

3. batteri fik hjemsted på Stevns.
Ekspropriation og opmåling for raketbatteri Sigerslev blev indledt i 1956. Det første spadestik for anlæggelsen af Ildledeområdet først (IFC) senere (FCA) ved Flagbanke syd for Mandehoved (navnet kommer af at klinten indtil år 1868 havde form som et mandshoved)

Afskydningsområde (LCA) syd for gården Louiseborg længere inde mod Store Heddinge blev taget den 1. oktober 1958.

I foråret 1959 påbegyndtes opførelsen af kasernen med indkvartering, kostforplejning og garage nord for IFC.
De 2 operative områder (7,6 ha) var på det nærmeste færdiggjort, da materiellet ankom. Her var det også teltlivet, der i starten var det fremherskende, indtil kaserneområdet blev indviet i februar 1961.
Senere fulgte udbygningen med et garageområde. Det var så her i radarområdet, at personellet ved hjælp af transportkasserne fra raketterne og andet materiel havde bygget opholdsfaciliteter og kontorer til delingsfører og teknisk leder, et ”selv-byggeri” der holdt i mange år

TUNE.

Radarområdet var placeret lige uden for Tune by, det var i øvrigt i dette område at ”Tunestillingen” blev anlagt i 1916.
Afskydningsområdet skulle ligge i nærheden af landsbyen Tjæreby. Det positive for 4. batteri var bl.a., at bygninger, installationer, fundamenter m.v. til opsætning af systemet var i orden.

Bygninger til personellet og administration var færdige i december 1959. I foråret 1960 fik batteriet indkvarteringsområde på Roskilde Kaserne, hvor enheden fik hjemsted i 14 år.

I forbindelse med opstilling af raketbatterierne havde der været forskellige indsigelser, men en af de mere kuriøse oplevedes i Tune. En borger i området sendte en række breve til militære myndigheder og bygningsarbejderne. Det fremgik af brevene, at manden ud over sin borgerlige métier også bl.a. var profet og kirkereformator. Han havde i den anledning af Helligånden fået myndighed over et område omkring Tune. I disse ”Helligåndsområder” ville alle våben være ubrugelige, geværer ville ”klikke” og sabler bøje sammen som papir, som det udtryktes. Han påpegede derfor det meningsløse i at placere et raketbatteri ved Tune, da raketterne ikke ville virke.