Historie ESK 503

Radarstationen på Bornholm

Flyvevåbnets radarstation på Bornholm var med sin fremskudte placering i Østersøen et af Danmarks vigtigste bidrag til NATO under den kolde krig. Den indgik i NATOs Early Warning System, som med en kæde af langtrækkende radarstationer fra Norge til Tyrkiet skulle varsle alliancen, hvis et angreb var under udvikling fra sovjetisk side.

Radarstationen ligger i Almindingen på Bornholms højeste punkt Rytterknægten, 162 m over havet. Dens historie går tilbage til maj 1955, hvor Flyvevåbnets første radarer og operationsbunker på stedet blev meldt operationsklar. I 1956 var det tilhørende kaserneområde i Segen klar til indflytning. Enheden fik navnet Flyverdetachement 503.

I 1962 blev radarstationen en del af NATOs fællesfinansierede kontrol- og varslingssystem og fik ansvaret for Early Warning Area 8. Stationen fik nye radarer og en større operationsbunker, og Søværnet (Bornholms Marinedistrikt) overtog den gamle bunker til deres radarstation på stedet. Den gamle og den nye operationsbunker er forbundet med en underjordisk gang.

Den 21. august 1968 kl. 0200 blev operatørerne på radarstationen som nogle af de første inden for NATO-alliancen vidner til en stor afvigelse fra normalbilledet. En massiv anflyvning med invasionstropper fra Warszawa pagten var på vej mod Tjekkoslovakiet for at nedkæmpe det spirende demokrati i dette land (“Pragforåret”). Informationerne om de omfattende flyoperationer blev hurtigt sendt videre til de nationale myndigheder og NATO1.

Ved indførelsen af NATOs nye integrerede kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet) i 1971 fik radarstationen mulighed for at kommunikere data om flyspor til Sector Operations Centralen i Vedbæk ved hjælp af en computer i stedet for over radioen. I 1979 fik radarstationen anden generations NADGE-computere og blev fuldt integreret i NADGE-systemet, så den havde det samme luftbillede som i Vedbæk. På dette tidspunkt var der 140 ansatte på radarstationen i Almindingen, og et vagthold var på 25 ansatte. I 1981 blev der endvidere givet tilladelse til, at en enkelt vesttysk radaroperatør kunne udstationeres på radarstationen2.

Efter moderniseringen i 1979 viste den gamle radar sig at være forældet, fordi den sendte for meget støj i form af ekkoer fra vejr mv. ind i NADGE-computeren. Derfor fik radarstationen i 1986 en ny tredimensionel Martello-radar, som blev meldt klar til operativ drift i 1988. Martello-radaren kan normalt nå 470 km ud – afhængig af radarens vinkel og drejehastighed – og den viser både flyets højde og position. Øverst på radaren sidder der en særlig IFF-antenne, som ud fra flyets transponder kan skelne ven fra fjende (Identification) Friend or Foe).

Martello-radaren står på toppen af en kvadratisk bygning, placeret på et stort jernstativ, som er bygget på Frederikshavn Skibsværft. Jernstativet fungerer som en form for elevator, sådan at radaren kan sænkes ned på jorden og flyttes med en særlig trailer. Det hedder sig, at radaren skal kunne flyttes til Fyn, men det er aldrig blevet afprøvet.

Efter den kolde krig blev radarstationen automatiseret i 1998-99 og nedlagt som operativ enhed – fra 2002 kaldet Radar hoved Bornholm (RH BOR). Herefter flyttede Søværnet ind i den nye operationsbunker og var der, indtil de maritime overvågningscentre i november 2016 blev samlet i Frederikshavn. Søværnet bruger dog stadig operationsbunkeren under den årlige BALTAPS øvelse i Østersøen. Segen kaserne er nu ved at blive solgt.

Radarhoved Bornholm har i dag til opgave at levere radardata 24/7 og vedligeholde radaren, bl.a. med eftersyn af motor og elektronik. Radarhovedet har et stort reservedelslager, som bl.a. stammer fra den tilsvarende Martello-radar på Færøerne, som nu er taget ned. Radaren på Bornholm er meget vejrbestandig, men den var dog slukket en time under stormen i 1999. I dag er der ansat 19 teknikere på radarhovedet, og de hører organisatorisk under Air Control Wing (ACW) i Karup.

Radarhovedet har siden 1966 haft en særlig efterretningsopgave med at analysere luftbilledet i Østersøen ud fra radarbilledet og anden elektronisk udstråling fra flyene (RADINT – Radar Intelligence). I dag har RADINT især fokus på moderniseringen af den russiske base i Kaliningrad, de nye russiske flytyper og den russiske efterretnings- og øvelsesaktivitet i Østersøen, der fra tid til anden også giver genlyd i medierne. RADINT-enheden på Bornholm sørger også for at optimere radarbilledet ved at fjerne støj, inden det sendes videre til Karup.

Radarhoved Bornholm rummer tre radarer; for henholdsvis Flyvevåbnet, Søværnet og DMI. Der er ud over de to operationsbunkere også en generatorbunker og en LAVAC-bunker for luftmeldekorpset, som ikke længere er i brug. Under jorden er der lange gange med kabler, som forbinder de forskellige bunkere og radartårne. Der er også flere radiomaster, bl.a. for Søværnets HF-flåderadio. Området er indhegnet, og der er forberedt nærforsvarsstillinger flere steder.